01-03-2017
I disse dage minder vejret mest om det kolde lange efterår med regn og blæst. Ind i mellem klarer det op og solen titter frem, den luner dejligt og når man kigger omkring er der så småt ved at komme forårstegn frem. Blomster i skovbunden og knopper på buske og træer, foråret er nu endeligt nært.
26-02-2017
Årets Fastelavnsfest blev traditionen tro afhold på Vorupør gamle skole, i daglig tale "Skolen". Vorupør Borgerforening var arrangørerne bag det vellykkede arrangement, hvor både store som små havde muligheden for at slå katten af tønden og blive kåret til Kattekonge og Kattedronning. En dejlig dag for alle byens børn og øvrige borgere. (klik på billedet øverst for at se flere billeder)
Billeder fra Vinterbadefetival 2016
29-12-2016
2016
”24 timer til at planlægge og gennemføre vinterbadefestivalen”. Det var hvad der var til rådighed efter stormen Urd havde oversvømmet Havbadet og smadret den store sauna, og dermed umuliggjort den opsætning, som var planlagt.