Vorupør Slagter – grillspecialisten i området

 

Vorupør Slagter er ganske vist ikke den ældste butik i byen; men det må være den virksomhed, der fik telefon allerførst, hvilket man kan se på telefonnummeret – 9793 8001. De helt oprindelige telefonnumre under Vorupør Central kom nemlig efter flere mellemstationer til at hedde det oprindelige nummer med 8000 foran. Så Sørens bedstefar, den gamle slagter, Peter Gade, var altså den allerførste i området der kunne ringe – men gad vide hvem han så ringede til..?? J

billede af Ida m gris

I det hele taget er vi denne gang taget på besøg hos en virksomhed med masser af historie og masser af håndværk. Det nuværende slagterpar, Kerstin og Søren Jensen, er 3. generation
Om Ida så vil følge i generationernes fodspor og føre de stolte traditioner videre, må tiden vise. Der er i hvert fald ingen der er i tvivl om hendes faglighed og ekspertise, når man ser hende tage ansvar for at grillstege en hel pattegris eller skære gode bøffer ud.

Nu skal det ikke gå op i nostalgi det hele. Målet med besøget er at få gode råd til Danmarks mest populære sommerspise, nemlig grillmad.
Men inden jeg begynder at suge guldkorn ud af grillmesteren, lader jeg da lige blikket køre hen over det utrolige sortiment indenfor lækre udskæringer og hel- og halvfærdige retter. Her i butikken er der virkelig mulighed for at finde lige nøjagtig det, som passer til ens personlige smag og evner. Uanset om man vil lave en speciel middagsret fra bunden, om man vil benytte de gode råd fra slagteren og arbejde videre med de tilpassede udskæringer, eller man er til en færdigret, som efter 20 min i ovnen kan præsenteres som hjemmelavet. – endda med dessert, hvis man ønsker det.

En anden afdeling i butikken er det store udvalg i lokale specialiteter. Ikke for ingenting er Vorupør Slagter blevet indbegrebet af lokale varer produceret med lokale råvarer. En del laves i produktionslokalerne bagved, men parret sætter også en ære i at tilbyde fra andre producenter. Som Søren siger, så konkurrerer produkterne ikke indbyrdes, men supplerer hinanden og giver samlet endnu større kendskab og endnu større salg.

Om sommeren udvides aktiviteten kraftigt i den sidste afdeling, nemlig hos bageren. Især efter Min Købmand lukkede er salget her nærmest eksploderet. Men faktisk passer denne afdeling rigtig godt til butikkens øvrige drift, da det trækker rigtig mange kunder ind om morgenen, hvor man ikke har gjort sig de store tanker om dagens varme måltider, og dels er der også brug for de håndværksmæssige færdigheder til de flotte pyntede kager, som pryder disken om eftermiddagen.
Uden for sæsonen drosles der ned hos bageren, og parret helliger sig igen slagtergerningen.

.

.

.

.

.

.

.

den velassorterede køledisk, som udståler grill og grillsæson.

den velassorterede køledisk, som udståler grill og grillsæson.

forskelligt kød til grill

forskelligt kød til grill

det er mere spændende, når der er forskellige slags at vælge mellem.

det er mere spændende, når der er forskellige slags at vælge mellem.

Nu kom der så en pause i kundestrømmen, og jeg skynder mig at gribe fat i Søren, for at høre nærmere om grill..  
”Hvad er dit bedste råd til kunder, der ønsker en god grilloplevelse.?”.
 ”Vi prøver jo altid at give folk den bedste oplevelse, derfor er det vigtigt at starte med at finde ud af, hvad de ønsker og hvor øvede de er i at grille. Men helt generelt mener jeg, at man skal vælge noget forskelligt og dele det. Det er altid sjovt at smage forskellige kødtyper og forskellige marinader. Rigtig mange vælger derfor at benytte tilbuddet på 10 stk. grillkød, og så blande. Hver type kød har jo sine specielle egenskaber og smag, og selv om nogen sværger til fjerkræ, andre til lam, og nogen er mere traditionelle og ønsker okse eller gris, så er det nok sådan, at de fleste godt kan lide at prøve lidt forskelligt.
Vi skriver gerne på posen, hvad det er, så manden i huset kan introducere korrekt”.

Både for så vidt angår kødet, men måske især marinaderne, så er vores klare holdning, at vi sælger produkter, som vi selv kan lide og står helt bag. Vi har derfor udvalgt 20 forskellige marinader, som vi enten selv blander, eller pifter op i den retning, vi mener, fremhæver kødets smag.
Med alle de forskellige udskæringer og 20 forskellige marinader giver det sig selv, at ikke alle varianter er til rådighed i grill disken hver dag – så må man enten vælge blandt de mest populære, som slagteren har gjort klar, eller man må bestille dagen før, da marinaden skal lægges på 1 døgn før, for at trække rigtig ind i kødet.
Med et stort smil fortæller Søren, at de altid opfordrer kunderne til at købe mindst 2 af de hjemmelavede pølser med til grillbuffeten. Dels imponerer det de fleste, at der ligger 20 forskellige hjemmelavede specialpøser i disken, og dels er det helt sikkert, at kunderne vender tilbage efter flere pølser næste dag

For at vende tilbage til det indledende spørgsmål, tager Søren tråden op, og fortæller at hvis kundens ønsker er en rigtig eksklusiv kødoplevelse, så kan han godt til den øvede grillkunde, anbefale et rigtig supergod bøf. Her er tidens smag en tyk Ribeye eller en kæmpe Cote du Beuf, begge med passende fedtmarmorering, og kun krydret med salt og peber. Den skal så grilles sprød udvendig og med masser af saft og smag indeni. Mummss.

Mens vi står og hyggesnakker kommer det ene spørgsmål frem efter det andet, og jeg er nødt til at spørge om de forskellige grilltyper. Hvordan opnår man det bedste resultat; forklaret til en person, hvis ypperste præstation indenfor grillkunsten indtil nu er en enkelt gang at have præsteret at grille en pølse, uden at den revnede.
Kort fortalt er der 3 typer grill.

  • Elektrisk, som man tænder og som er klar med det samme. Den er ligeså let at bruge som ovnen inde i køkkenet, men det har alligevel samme charme som andre grill i haven.
  • Så har vi gasgrillen, som er lynhurtig og let at regulere varmen på. Det er den, som Søren selv bruger mest. Smart fordi den både kan grille og holde kødet/brødet varmt.
  • Den originale grill med kul eller briketter gir en ekstra dimension i smagen fordi der kommer toner at røg og ”grill” ind i kødet. Den foretrukne, hvis man er klar til den mere besværlige fremgangsmåde med at varme op en halv time før brug og har føling med den langsomme temperaturstyring.
Grillbriketterne skal være varme uden ild

Grillbriketterne skal være varme uden ild

.

.

Når vi ser i TV-reklamerne at Coop kører med sloganet: ”du danske sommer, vi griller dig”, så har man indtryk af at danskerne og sommergæsterne griller meget, hvor meget betyder det for en forretning som Vorupør Slagter med grillsalget.?
”Hvis vi ser på en dag i højsæsonen hvor vejret er til grill, så ligger vi med et salg af grill og tilbehør, som svarer til 1/3 af dagens salg”. Sagt med almindelig sprog, så er det en helt vild andel, og det siger meget tydeligt at vi elsker den hygge, der er forbundet med at samles omkring måltidet i haven.

En anden vægtig grund til grillmåltidets popularitet er helt klart de normer, der er bygget op omkring hele konceptet. Jeg mærkede det tydeligt selv, da jeg skulle afprøve i praksis. Jeg sneg mig ind hos Vorupør Slagter og købte mine 10 marinerede stykker kød. Sabina vejledte smilende og skrev på pakkerne, hvad de bestod af, og jeg tog hjem for at lave mad til familien. Her skal det så tilføjes, at jeg normalt ikke laver noget mere avanceret end at koge en æg, med den store indbyggede overraskelse om det bliver blødt eller hårdkogt. Denne dag var jeg fyldt af selvtillid og startede med at åbne en flaske god rose vin og startede grillen. Mens jeg fandt udstyret frem docerede jeg for familien og venner om vigtigheden at kødvalg og valg af de tilhørende marinader, mens jeg placerede alle stykkerne på et fad opdelt efter farver.
Den respekt, jeg pludselig modtog, gav så meget selvtillid, at jeg turde bede konen om at forberede en lækker kartoffelsalat og datteren om at lave en salat, der passer til.

det ser da lækkert ud.

det ser da lækkert ud.

I øvrigt er det Spritzer i glassene, men dem må I få en opskrift på senere..

.

.

.

.

Da alle var i gang med arbejdet, gik jeg ud til grillen, tjekkede temperaturen og begyndte med det vigtige og ansvarsfulde arbejde. Lønnen for indsatsen var den gode rosevin og ikke mindst familiens udelte beundring for min indsats for familiens velbefindende.
Den helt store belønning kom dog, da alle var bænket og havde fået 2 halve stykke kød og roserne fløj gennem luften. Faktisk hørte jeg svagt én sige, at det var endnu bedre, end når vi er inviteret til grill hos Kerstin og Søren. ( dette kunne jeg dog ikke få gentaget til referat, selv om jeg prøvede ihærdigt).
Min pointe er: at med gode produkter bliver resultatet rigtig godt, uden det store arbejde, og det giver en god mulighed for at være sammen om forberedelserne.

Når vi er på besøg hos Vorupør Slagter er der også et par andre spørgsmål, jeg har lyst til at stille.
”jeg er helt med på, at du og Kerstin har ændret butikken fra at være en traditionel slagterforretning, til at være måltidsspecialister, men hvordan ser du på fremtiden for din branche.?”
”sjovt du spørger, men vi oplever i øjeblikket en næsten eksplosiv vækst i de gode gamle slagterprodukter. I modsætning til hvad man skulle tro, så sælger vi masser af traditionelle udskæringer og fars. Vi har valgt at vi hakker, når folk bestiller. Selvfølgelig passer det ikke altid godt til travlheden i butikken, men når vore kunder køber fars, så ved de, at det ikke bare er friskhakket – det er sket, mens de venter.
Og det virker . !”

Og vi ved da godt, at der i øjeblikket er en trend med at mange har kødløse dage, og mange familier har medlemmer, som ikke spiser kød. Det har vi rettet ind efter, og hvis kunderne ønsker at købe menuer til familien, så kan vi sagtens levere en vegansk portion. Faktisk har vi kunder, der får rådgivning om hvordan man supplerer men kødløse retter.
Forleden havde vi en kunde, der havde levet vegansk i 5 år; men nu ville prøve en ”rigtig bøf”. For at få en succesoplevelse gik jeg ud og fandt et stykke rigtig velhængt oksekød (over 5 uger) og skar en god bøf.
Den store fornøjelse ved at servicere kunder er, når de så kommer næste dag og siger, at det var en fantastisk oplevelse.”

Artiklen startede med at fortælle at Sørens bedstefar, Peter Gade, var den første slagter på adressen. Han åbnede den 1/3 1933, efter at være udlært i Hundborg, og så mulighederne i Vorupør. I 1962 overtog svigersønnen (Sørens far), Mads P. Jensen. Rigtig mange vil huske Mads, som udover at være byens slagter også var formand for Misssionshuset, aktiv badmintonspiller og en markant personlighed i bybilledet.
Den 1. juli 1986 tog Søren depechen og kørte den gamle familievirksomhed videre. Der er ingen tvivl om at de mange tiltag, som Søren har taget initiativ til, er den væsentligste grund til at byen i dag har en slagterbutik, som med rette kan kaldes for egnens specialitetsbutik.
Mange af os mener så, at der skete en ligeså væsentlig ting for 21 år siden. Både for butikken, for Søren og for byen.
Det var nemlig den gang, hvor Kerstin besluttede sig til at flytte til Vorupør og blive en aktiv del af byen, meget aktiv arbejdende hustru i slagterbutikken og senere mor til Ida.
Så må tiden vise, om familiedynastiet fortsætter med endnu et led. I hvert fald er Ida i dag en væsentlig del at butikken, og bruger alle ferier og fridage bag disken. Ligesom hun i øvrigt bliver sendt ud for at repræsentere virksomheden, både når der skal skæres carvery og helstegt pattegris og også til mere repræsentative opgaver.

Både Søren og Ida tager ud til kunderne og skærer kødet ud.

Både Søren og Ida tager ud til kunderne og skærer kødet ud.

.

.

Vorupør Slagter er begyndt at lukke nogle få uger om året, da familien også vil have ferie sammen, men ellers er der åbent hele året. Uden for sæsonen er det familien selv, der passer butikken, med få hjælpere. I sæsonen foldes ud med forskellige hjælpere, så der er 9 personer ansat i højsæsonen. De har været heldige (eller dygtige.?) at have de samme medarbejdere gennem flere sæsoner, hvilket selvfølgelig gør det meget lettere, når der pludseligt bliver meget travlt – hvilket der gør om sommeren.!

.

.

Et par ting, du ikke vidste om Kerstin og Søren:
Kerstin har i sine yngre år kørt en del motorcykel og sunget i kirkekor. (ganske vist ikke på samme tid).
Søren elsker at bade. Han er begejstret for Havbadet, og begynder allerede tidligt på foråret at plage sine 2 bademakkere, om ikke det snart er tiden til at begynde på sommerens traditionelle badning. (her må jeg så indrømme, at det er mig, der trækker tiden så længe, at vandet kommer op på nogenlunde menneskelige temperaturer)

tekst og foto: Kim Poulsen