Nye borgere i byen

Nye Borgere i Vorupør

Hvor er det dejligt, når vi får nye borgere i byen. Når man på gaden møder nye mennesker, som aktivt har valgt at bosætte sig her, hvor vi, der allerede bor her, selvfølgelig synes, er det bedste sted i verden. Vi har alle en klar fornemmelse af at ”Cold Hawaii brandet” har gjort det lidt ”hipt” at flytte til Klitmøller eller Vorupør, og derfor er vi allerede ved at tage for givet, at unge surfere har lyst til at tilbringe en del af deres liv i området.

Sjovt at tænke lidt tilbage på udviklingen de sidste 20-40 år. Dengang lå vi på et stabilt indbyggertal på 700-900 mennesker; men med en meget høj gennemsnitsalder. Faktisk var der 914 indbyggere for godt 10 år siden. Så gik det stærkt ned ad bakke, indtil vi ramte bunden på under 500 for ca. 5 år siden. I den periode gik diskussionerne meget på, om vi ønskede tilflytning af unge mennesker i de gamle fiskerhuse, eller vi hellere ville have ressourcestærke personer, som købte og renoverede husene for at benytte dem som fritidshuse. Meget tyder på, at den fornyede interesse giver mulighed for et både/og. Men til gengæld føler vi nu, at der mangler huse og byggeklare grunde til at drive den efterspørgsel og udvikling, som ligger lige for. Jeg ved godt, at når man kigger på et luftbillede af byen, så er der flere grunde, end man lige opdager på en tur gennem gaderne – og så er der jo det nyudlagte store areal med indkørsel ved indgangen til byen – kaldet Vesterhavsparken.
Denne artikel vil handle om et par, som efter et aktivt arbejdsliv i Århus valgte at rykke pælene op og bosætte sig i Vorupør, nærmere bestemt på Lyngbakken i Vesterhavsparken. Hvilke tanker de gjorde sig inden den store beslutning – og hvordan de i dag befinder sig her i byen.

parrets nye hus i Vesterhavsparken

Bente og Niels Bloch

Niels Bloch

Bente Bloch

Første gang, jeg møder Bente og Niels Bloch er i barerne ved Vinterbadefestivalen.
Blandt de mange hjælpere, er der heldigvis hvert år flere nye ansigter imellem. Selv om de havde påtaget sig arbejdsopgaver i hver sin bar, var det ret let at sætte dem sammen som par efter en kort præsentation. Jeg havde set dem før fra tidligere års besøg i byen, og havde da også hørt om dem; men skyndte mig alligevel at skaffe en invitation til en kop kaffe og en snak om ”livet som tilflytter”

Jeg møder op på adressen på Lyngbakken netop den dag, hvor håndværkerne var der for at udbedre de fejl og mangler, der var fundet efter afleveringen af det nybyggede hus. Alligevel var de hurtige til at invitere ind og sætte kaffen over. Bente havde en liste klar med evalueringspunkter efter vinterbadefestivalen – dejligt når folk tar´ ejerskab!. Efter at have talt den kort igennem, lod vi listen ligge hos Bente, for der er da ingen tvivl om, at hun er på holdet igen næste år.

Jeg ville hellere høre lidt om dem, deres liv og hvorfor de har valgt at tilbringe næste del af deres liv i Vorupør. De er hhv. 67 og 69 år, så det er et par friske pensionister, der er flyttet til byen. De sidste 40 år har de boet i eget hus i Stavtrup, lige udenfor Viby i Århus. Huset var fra 70-erne, og dermed nærmede det sig tiden, hvor der begynder at komme reparationer og hvor både indretning og have ikke mere er så passende, som dengang børnene boede hjemme. Da både Bente og Niels sagde farvel til arbejdslivet, satte de sig derfor og talte om, hvor og hvordan de gerne ville bo, hvis de skulle drømme om et andet liv. Niels var faktisk gået på pension 3 år tidligere som økonomikonsulent ved Landbrugets Rådgivningscenter, men han var blevet tilbudt et deltidsjob som ”seniorkonsulent” samme sted. Super måde, hvor firmaet kunne beholde den viden og erfaring, han havde tilegnet sig gennem arbejdslivet, samtidig med at han kunne bevare kontakten til de kunder, der tidligere havde fyldt så meget. Og endelig passede det jo også med at Bente kunne afslutte sit arbejdsliv som pædagog, uden at have en utålmodig mand derhjemme.
Jeg skød lige et frækt spørgsmål ind her: ”efter så mange år som pædagog, så må det da også være blevet ensformigt arbejde – jeg mener samme institution i Stavtrup og samme arbejdsopgave med at passe børn – år efter år.!”
Her fik jeg så lige en lektion i pædagogisk udvikling, kommunal forvaltning, forskellige børnetyper og ikke mindst udviklingen i den måde forældre opdrager deres børn på. Lektionen sluttede med: ”bortset fra de mange kommunale hovsabeslutninger, så har jeg elsket alle årene som pædagog, og ikke to dage har været ens.”

Nu var tiden så kommet til at rykke teltpælene op og starte et andet sted. Skabe en bolig, som passer til de behov, som de har nu, og uden en masse vedligeholdelse og en stor have; men alligevel god plads til at få besøg af børn og børnebørn. Det gik hurtigt med at få solgt huset i Stavtrup; faktisk så hurtigt, at det blev nødvendigt med en periode i sommerhuset ved Ålbæk, mens deres nye hus i Vesterhavsparken blev bygget færdigt.

”Hvorfor netop Vorupør.?”, mener jeg kunne være et begavet spørgsmål på dette tidspunkt. Niels forklarer, at de er kommet til Vorupør gennem flere år. De har flere gange lejet sommerhuse, som Århus Kommunes Feriefond ejer, og de har altid befundet sig godt i det specielle miljø og med den tætte og lette adgang til naturen. Her afbryder Bente og spørger ”om jeg har læst dette.?”, men hun rækker et eksemplar af Nordjyske fra 2011 frem. Jeg skimmer den store og spændende artikel om et ungt par, der valgte at flytte til Thy. Han fra Århus, og hun tilbage til Thy efter endt uddannelse i Århus. Spændende artikel, der rammer mange af de værdier, som vi fastboende tager for givet. Jeg smiler og siger, at det er dejligt med fornuftige unge mennesker, som forstår at sende det rigtige budskab. Bente griner og forklarer, at det er deres søn, Mathias Bloch, og svigerdatter, Anna Lucia Paulsen. Så endnu en grund til at de valgte Vorupør og Thy, er at de herved kommer tættere på nogle af børnebørnene – uden at ”sidde på lårene af hinanden”. Ud over sønnen Mathias, har parret døtrene Sofie og Maja og i alt 9 børnebørn, så selv om det bliver svært at huse alle på en gang, så skal der nok blive brug for gæsteværelserne.

artikel fra Nordjyske 2011, hvor parrets søn og svigerdatter netop er flyttet til Thy

den originale og meget flotte kaffemølle

Som købmand kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at spørge ind til den meget flotte kaffemølle, der pryder stuen. Den er fra Bentes far, som var købmand i Århus, og bringer gode minder om friskmalet kaffe, duft af livet i købmandsbutikken og så ser den da rigtig flot ud.
Adspurgt svarer de da også, at dette specielle møbel var prioriteret, da de skulle vælge, hvordan huset skulle bygges og indrettes.

Nu sidder de så her i deres nye hus og tænker beslutningen igennem igen, mens håndværkerne udbedrer de små fejl og mangler, der uvilkårligt er, når der skal bygges nyt. De har fået et lækkert hus på 150 m2, indrettet lige som de gerne vil, med plads til det, som betyder noget for dem. Masser af lys og luft omkring og med den frie natur lige uden for de store vinduer.
”Vi kendte som sagt godt til området og folkene her, inden vi tog springet; men det er alligevel fantastisk at mærke den velkomst, vi har fået fra alle sider. Det er meget tydeligt, at de indfødte er glade for nye tilflyttere”.
Når man så samtidig er udadvendte personer og interesserede i at deltage i byens liv, som de to nye ”vorupøringer” er, så er det let at finde nye venner og netværk på det niveau, som de enkelte ønsker.

Og set fra Vorupørs side er det nu meget tydeligt at skismaet med om vi helst vil have familier med børn eller ressourcestærke personer, som omtalt i starten af artiklen, ikke er reel mere. Med det nye byggemodnede område, kaldet Vesterhavsparken, er der nu blevet plads til mange nye og spændende boformer. Indtil videre er der, ud over Bente og Niels, som jo har valgt at bygge et nyt drømmehus på deres mange års erfaring med eget hus og den nye tid uden børn og fast arbejde, faste indbyggere i byen, som har valgt at bygge nyt hus i området (her er det vist naturligt at nævne Tina & Per fra Den Gamle Butik og Vesterhavscafeen) samt flere familier, der starter med et fritidshus, for måske senere at flytte mere fast til området. Mulighederne er mange, og området har ”taget en del af trykket” af efterspørgslen i resten af byen, så mon ikke vi vil opleve en jævn stigende tilflytning til hele byen.
Og så mangler vi kun muligheden for lejeboliger, så vi også har et tilbud til personer, som ikke ønsker at binde sig for længere tid, og har økonomien til at bygge fra grunden; men denne mulighed kommer måske om ikke ret lang tid – men det kan du læse om i en anden artikel.