JKA byg

fra venstre: Hannibal, Søren, Christoffer, Alexander, Allan og Jens

JKA byg.

I serien hvor vi besøger spændende virksomheder i Vorupør har jeg besluttet at trække lidt væk fra butiksverdenen og besøge en håndværker. Jeg tjekkede derfor vejrudsigten, som lovede sol og forår, og ringede til Jens Kristian Andersen for at spørge, om jeg kunne komme i praktik som tømrer for en dag. Han var straks med på ideen, og vi aftalte 2 dage senere.

Jeg mødte op 10 minutter i syv – så kunne jeg jo stå og hilse på kollegerne, efterhånden som de mødte ind til dagens arbejde. Allerede her var første kultursammenstød med mit tidligere erhverv; alle var mødt og sad rundt om bordet i frokoststuen, som ligger i den ene ende af den store bygning på Toosholmvej, som også huser både værksted, lager og administrationen.

grejet hentes på værkstedet

bilerne pakkes og gøres klar

Styrken tæller 5 mand foruden Jens. Da firmaet råder over 3 biler med fuldt udstyr, er der altså mulighed for at sende 3 hold af 2 mand afsted på forskellige opgaver. Netop tiden omkring morgenkaffen bliver da også brugt til at rapportere status på gårsdagens arbejde og justere planerne for den kommende dag. Selvom det lyder til at alle opgaver går som planlagt, vælger Jens alligevel at rykke lidt om på folkene. Teamet som består af tømrersvend Alexander (som jeg senere fandt ud af lyder bedre, når man kalder ham ”Kingo”) og lærlingen Hannibal er i gang med en større ombygning af et privat parcelhus i Thisted; en omfattende opgave, som gerne skal rykke et godt stykke i denne uge, derfor bliver teamet med svenden Søren og lærlingen Christoffer sat på som forstærkning. Oprindeligt skulle de have arbejdet med den nye servicebygning på Campingpladsen i Vorupør, men dels er de lidt foran planen her, og dels er der så mange andre håndværkere i gang på Campingpladsen i øjeblikket, at det næsten er svært at komme til.
Jeg fandt ikke ud af hvad Allan, som er den 3. tømrersvend skulle i gang med før senere på dagen.

Jens og jeg ville så køre rundt, kigge på projekterne og tage os af de opgaver, som kræver lidt ekstra håndværksmæssig kunnen. Det gav jo mulighed for en god faglig snak i tømrerbilen. Vi var da heller ikke mere end kommet ud af Vorupør i retning af Thisted før snakken var godt i gang.

For at markere at jeg var godt velforberedt, vælger jeg at starte med et skarpt og dybdeborende spørgsmål: ”hvordan kommer den faglige stolthed som tømrer til udtryk i dagligdagen.?”. Jens tænker sig længe om og svarer så langsomt men velovervejet: ”I dagligdagen går vi ikke og holder den faglige fane højt; faktisk er vi mere montører end fagfolk. Vi laver bedst mulig kvalitet på kortest mulig tid, og det betyder, at vi benytter fabrikslavede elementer, hvor det er muligt. Fagligheden kommer til udtryk, når vi skal finde løsninger for at få elementerne til at passe bedst muligt”.

Dette udsagn fik jeg set tydeligt på den første opgave, som vi besøgte. En ældre patriciervilla på en sidegade til Hundborgvej i Thisted er opgaven at renovere 1.salen. Der skal monteres 2 nye kviste, den ene forlænges med en stor og åben altan, som går ud over baghaven. En opgave, der for en almindelig købmand ser helt uoverskuelig ud. Kingo havde da også et par praktiske spørgsmål omkring monteringen af et Velux-vindue ved siden af kvisten. Efter en del skitser på en væg i nærheden var alle problemer vendt og arbejdet kunne gå i gang. Gad vide hvor mange blyantstegninger, der er i skunke og hulrum rundt omkring i de danske hjem.??
Det var her jeg så, at Jens´tidligere kommentarer omkring montører ikke altid passer; i dette spændende, gamle loftsrum fyld med skæve vinkler kan der umuligt puttes ret meget standard ind. Faktisk var de nødt til at flytte rundt på spær og tag for at få hullet til at passe til den nye kvist.

Men holddaop hvor jeg tror, det bliver flot, når det er færdigt.
Jeg kan godt finde på at ringe på en dag og spørge, om jeg må komme op på loftet, bare for at kigge. Gad vide hvordan ejerne vil reagere på det.?

Da vi tog videre på turen var de 4 tømrere i fuld gang på loftet med 2 mand på hver kvist; nu skulle der som sagt ske noget på dette projekt.

Skiltet og stilladset er lovkrav

rigtigt håndværk på loftet

gammelt og nyt skares sammen

mester tegner og fortæller

sådan ser man ud, når man behersker skur-byggeri

ny lækker og rationel indretning

Næste stop på turen var ved børnehaven Kummelhøj på det gamle stadion i Thisted. En opgave som startede med en vundet licitation efter en brand i et skur, der havde bredt sig til selve børnehaven. På vej i bilen gav Jens mig en mappe i hånden, og sagde at jeg selv kunne sætte mig ind i sagen. Det var et rigtig godt eksempel på, hvordan en opgave udvider sig efterhånden som den skrider frem. Forvaltningen havde undervejs valgt at lægge nogle indlysende forbedringer ind, Børnehaven havde også valgt at benytte lejligheden til at få gamle ønsker opfyldt, og flytte rundt på forskellige grupper i huset. (ny væg op – bestående væg ned – flytte dør til toilet – lydisolerende loft mm). Alt sammen fornuftigt og indlysende; men selvfølgelig skal tømrermesteren holde fuldstændig styr på, hvem der har bestilt de forskellige opgaver og hvem der skal faktureres. Det kan hurtigt fjerne overskuddet på en opgave, hvis man glemmer at notere en ny foldedør.!

Allan stod klar på lægterne til den nye hytte og hilste på os, da vi ankom. Selvom han var helt alene, virkede han ikke spor ensom. Musikken strømmede ud af den medbragte radio, og selv om han arbejdede koncentreret, virkede det, som om han hyggede sig.

Vi lod ham stå og passe sig selv lidt, mens jeg blev vist rundt inde i bygningerne. Hold da op, hvor var det blevet flot og smart. De havde benyttet lejligheden til at få rummene gjort mere fleksible med foldedøre på tværs, lavet flere udgange fra grupperummene, så den enkelte stue kan trække ud i de grønne omgivelser uden at forstyrre den øvrige del af huset, og mange andre smarte ting. Tilbage ved Allan talte vi op, at arbejdet med at bygge de store nye skure, ville være noget mere rationelt med et stillads, som går hele vejen rundt.

Jens finder igen papir og blyant frem, og regner ud at 7 søjler med tilhørende gåplader vil løse opgaven. Vi smutter på Tømmergården og får handlet, så det ikke bliver udstyret, der forsinker de mange opgaver.

Selv om jeg ikke på noget tidspunkt havde et stykke værktøj i hænderne. (hvilket skuffede mig lidt, men det må jeg prøve en anden gang), så var jeg helt oppe at køre i bilen hjem mod Vorupør. Selv om JKA-byg vel må betegnes som en lille virksomhed, så er der utroligt mange ting, der skal tages hånd om. Utroligt meget planlægning, der skal laves for at alle brikkerne skal passe sammen og de 5 ansatte har fast arbejde. Faktisk er det sådan, at Jens har tænkt opgaverne igennem i detaljer allerede flere måneder inden de starter på en opgave. På dette tidspunkt er det jo, at han afdækker, hvad kunden ønsker og giver et tilbud på opgaven. Faktisk er jeg også lidt overrasket over, hvor meget vægt en moderne håndværker lægger på selve arbejdsmiljødelen. De har fuldstændig styr på reglerne for brug af alle maskiner, stilladser mm. Ligesom det er en selvfølge at firmaet er med i alle garantiordningerne og Dansk Byggeri, og dermed følger overenskomsten.

Afslutningen på ”min dag som tømrer” var i hulen ovenpå værkstedet, hvor Jens forklarer om de forskellige planlægningsværktøjer, han benytter. Der er både på computeren, hvor han selv har udviklet et program, samt stakke med papir til de enkelte teams. Målene er helt klare: der skal gerne være ”ordrer i bogen” til de kommende 10 uger, og der skal være så meget styr på sagerne, at han ikke behøver at bruge unødig tid i hverdagen; her vil han hellere arbejde indenfor faget og lave det faglige håndværksarbejde ude ved kunderne – og gerne i mindst 5 timer om dagen.

Det var utroligt spændende at få et lille kig ind i denne faglige verden; stor tak til alle de gæve håndværkere, som tog pænt imod ”købmanden med skriveblokken og kameraet”.