Fiskeforretningen
(Fiskercompagniets Detailsalg)
Denne artikel var egentlig ment som inspiration til en let og lækker fiskeret, som både kan bruges på et ferieophold, men også for lokale, som ønsker at forsøge sig med nye retter.
Jeg bad derfor byens 2 ”fiskedamer”, Lisbeth fra Røgeriet og Inger fra Fiskercompagniet om deres bedste opskrifter.
De havde begge svært ved at udnævne retter til at være de bedste, for ”der er jo så mange gode.!”
Og de havde også begge så meget på hjerte, at jeg har valgt at lave en lille artikel om hver af de spændende virksomheder.
Fiskercompagniet er en af byens ældste virksomheder, faktisk har den rødder helt tilbage til Indre Missions indtog i Vorupør. Dengang var der allerede en forening for fiskeriet, men missionen fik samlet de rettroende omkring denne nye forening. Ideen var dengang, at hvis man slog sig sammen og bandt sig til at sælge samlet, så kunne man dels få bedre priser for fisken, og dels var fristelsen for at fylde en trækvogn med fisk, og bytte den med brændevin i de nærliggende landsbyer ikke til stede; men denne historie om hvordan Vorupør etablerede det nærmeste man i danmarkshistorien er kommet kommunistisk styreform, kan du læse meget mere om i de mange fremragende skrifter, der er skrevet om dette emne.
Vores historie starter i 1987, hvor Fiskercompagniet skulle have en ny forretningsfører efter Theodor Jensen (kaldet ”Tip”). Valget faldt på brødrene Per og Knud Andersen (hvis far for øvrigt tidligere også havde været forretningsfører). Dengang bestod jobbet i at trække de 10 både ud og ind på stranden og sørge for at få fangsten registreret og sendt på auktionen i Hanstholm. De 2 hustruer, Inger og Kjersti, valgte at bakke op om projektet, og passede den lille fiskeforretning, hvor de så kunne sælge en del af den lokale fangst til lokale kunder.
Sjovt at tænke på den udvikling: Per startede altså med at arbejde fuld tid for fiskerne og en lille smule for forretningen; efterhånden som bådenes antal svandt ind og arbejdsmængden blev mindre her, steg indsatsen i fiskebutikken, indtil 2011, hvor Fonden overtog hele området, og Per reelt overgik til udelukkende at arbejde for fiskeforretningen.
I butikken var der ikke så meget at lave i starten, så Kjersti valgte at finde arbejde ude; mens Inger fortsatte som chef for detailafdelingen.
Der er sket rigtig meget siden opstarten i 1987, butikken er vokset til i dag at beskæftige 15 personer med salg og tilberedning i sæsonen. Derudover kommer de 4 mand, som sørger for at fisken er til stede og skåret i de stykker, som kunderne efterspørger.
Det er klart, at det giver udfordringer, når en virksomhed i denne type svinger mellem de fast 4 medarbejdere og op til at toppe på omkring 20 personer. Men som Inger siger: ”Alt blev meget lettere, da vi fik de nye lækre lokaler efter den store renovering i 2014.??. Nu har vi omklædningsfaciliteter med bad og personalerum, så man kan holde en pause. Men det skønneste er nu alligevel det nye køkken, hvor vi kan lave alle de færdigretter, som kunderne ønsker, og har plads til at udvikle nye.”
Især efter byen fik madpakkehuset, er salget af frikadeller, røgvarer, sandwich og fish & chips næsten eksploderet.
.
Jeg valgte at komme på besøg Bededag for at være sikker på, at der var et pænt udvalg i diskene. Det fandt jeg dog hurtigt ud af var et rigtig dumt valg. Køen gik langt ud på gaden, og jeg kunne knap kæmpe mig igennem for at tage et par billeder. Jeg fik dog lavet en aftale med Inger, så vi kunne snakke sammen en rolig hverdag i den efterfølgende uge.
Og jeg skal love for at vi fik snakket sammen, Inger brænder for at fortælle historien om fiskeriet og butikken. I en kort pause i talestrømmen får jeg indskudt mit ærinde, som jo bare var en god opskrift, som vi alle kan få gavn af. Så starter snakken igen: ”Nu i går, ikk´. Der skulle vi have Havtaske, jeg ville prøve noget nyt, så jeg stegte med hvidløg og creme fraiche. Dertil fik vi en gang spidskål, som var stegt med i panden. Nye kartofler og gulerødder. Det var mums…”
”skal jeg skrive denne opskrift, som din bedste.?”
”hmmm, nej – men det er altså svært, for der er så mange gode.”
.
.
Butikken er indrettet, så der er masser at studere og kigge på, allerede når man kommer ind. Hele vejen rundt foroven i lokalet hænger de gamle og originale navneskilte fra de både, der har fisket fra Vorupør. Men det er nu nok alligevel bassinet med de levende hummere, der fanger de flestes opmærksomhed. Godt at kløerne er lukket med gummibånd, ellers ville der med garanti ske skader. Det er fashinerende dyr, som faktisk kravler ud af skallen hvert år, hvorefter de opbygger en ny og større skal. Så næste gang du besøger fiskebutikken, så tjek lige, om der er nogen hjemme inde i alle skallerne.
Selv om der er et røgeri lige ved siden at, anskaffede fiskeforretningen nye rygeovne i forbindelse med den store renovering. Men selv om udvalget i byens 2 fiskeforretninger dermed godt kan minde om hinanden, trives de begge i bedste velgående, hvilket de da også begge bekræfter.
Det er altid spændende at få et indblik i en verden, som man føler, man kender, men alligevel ikke har styr på nuancerne. Vidste du, at man prioriterer fladfisk efter deres kødkvalitet.?
* søtunge
* skærissing
* rødspætte
* issing
Eller at Fiskeforretningen i Vorupør har valgt at bruge friskstegt mørksej til deres ”Fish & chips”, da eksperterne her mener, at netop denne fisk giver en perfekt smag.
Jeg spurgte direkte, fordi jeg på et ophold i London for år siden diskuterede det med en ekspert, og han mente også mørksej.
Så lærte jeg også at ”loins” betyder ”uden ben”, dét er da nyttig viden til en person, som ikke bryder sig om at få fiskeben i halsen.
.
.
Jeg tror, at Inger kunne mærke på mig, at jeg både var blevet imponeret og inspireret; i hvert fald puttede hun lidt lækkerier i en pose, som jeg skulle hygge mig med til frokosten.
2 store flotte krabbekløer, som jeg forsigtigt spurgte: ”er de kogte? ” – for ellers har jeg lidt svært ved at overskue processen. Hun tog dem op af posen igen, mens hun bekræftede, at de skam var kogte. Så fandt hun en spiseske, som hun daskede kløerne med på udvalgte steder, hvorefter hun puttede dem tilbage i posen: ”sådan, nu er de også klar til at pille.!”
Med det kæmpeudvalg af friske fisk i alle afskygninger, hvilken art er så bestsælgeren her i huset?
Her følger en kort diskussion mellem Inger og datteren Else, som også arbejder fuld tid i butikken. Det kommer nok lidt an på, hvordan man gør det op. ”Vi sælger rigtig meget hjemmelavet salat. Rejesalaten er et sikkert hit, men også skaldyrssalaten er blevet meget populær. Vi laver den selv af blandt andet rejer og surimi” – (her er jeg så lige nødt til at få forklaret at ”surimi” er sammenpresset hvidfisk) blandet med vores hjemmelavede dressing. Jeg tror nok, jeg så tilpas imponeret ud, for Inger puttede en bøtte i posen til krabbekløerne. Og jeg kan garantere, at det smager godt.
Men efter denne lille afstikker bliver mor og datter enige om, at bestsælgeren nu alligevel er klassikeren, rødspættefileter.
Endnu et dejligt besøg hos en af byens erhvervsdrivende er ved at være ovre, og igen står jeg og kigger rundt og tænker; hvor er det dejligt at vi har så mange personer, der brænder for at gøre Vorupør lidt mere spændende, og samtidig har fået et godt levebrød ud af det. Men det kommer nu heller ikke af sig selv, siden den store ombygning i 2014, har fiskebutikken åbent året rundt, undtagen perioden fra 15. januar til Påske, hvor de holder en velfortjent ferie.
Tekst og foto: Kim Poulsen
Siden 1987 har ægteparret Inger og Per Andersen arbejdet sammen for at skabe den moderne fiskeforretning, der ligger tæt på landingspladsen i Vorupør, som vi kender idag.
REKLAME
