Nyheder

VØ - klistermærke

23-08-2019

fra 23. august og til 28. september vil der blive solgt VØ-Klistermærker som en del af en indsamling til velgørende formål.
Mærkerne er 7 x 10 cm. og kraftigt lamineret i mat, så de kan holde til vind og vejr.
De koster 20 kr. stk. og kan købes hos.
Vorupør Slagter (som endda dobler de indkomne beløb). .
Vesterhavscafeen. .
MENY. .
BrinchSale. .
VØ Surf & Pizza. .
Cafe Melange. .
Novasol. .
Vorupør Feriehusudlejning. .
Footsie
pibeshoppen.dk
flere af byens håndværkere er også med.....

Baggrunden for VØ-logoet.
Logoet er bygget op omkring 3 elementer.
* Tranerne, der symboliserer Nationalpark Thy
* De takkede bølger, der symboliserer Cold Hawaii
* VØ, som er de oprindelige tegn som fiskerne fra Vorupør brændte ind i fiskeredskaberne, så de kunne kende det fra andres på havet.
Du kan på Vorupør Museum se masser af eksempler på redskaber med VØ.
Tegnet blev ikke brugt i mange år, men blev genopdaget af surferne, som begyndte at bruge det for nogle år siden.
Dog havde Henrik Grønlund også VØ som en del af det oprindelige logo for Niels & Sinnes Univers.

Baggrunden for aktiviteten.
Kim Poulsen (tidligere købmand og nu pibeshoppen.dk) blev opfordret til at gå med i en dyst om at samle flest muligt penge sammen til "Frivillig Thy".
"Frivillige Thy" er en paraplyorganisation, der dækker over væresteder, selvhjælpsgrupper og andre frivillige, der hjælper mennesker i nød.
Til at samle penge ind til frivilligdagen (fredag den 27/9) hvor man hædrer alle de frivillige, blev udvalgt 3 forretningsfolk i Thy. Bent Sørensen fra Tøjeksperten, Michael Thinggaard fra hotel Thinggaard og Kim Poulsen fra pibeshoppen.dk

Da "Frivillig Thy" arbejder for samling og samarbejde, valgte Kim at udvide indsamlingen til at omfatte hele Vorupør, hvorfor alle handlende blev inviteret til at deltage. 
"Det er lidt oplagt, at vi som står for samarbejde og samling, også viser flaget sammen i denne forbindelse".
Og hvad er mere oplagt, end at få produceret vores flotte nye logo i en lækker udførelse, som kan pynte på bilruder, bærbare computere, eller hvor man eller ønsker det.

Nu skal vi bare have solgt rigtig mange, så vi får samlet mange penge sammen til det gode formål. (og vinder konkurrencen så Vorupør endnu en gang bliver nævnt i medierne)