Pladsleder Kesse er en glad og tilfreds mand. (i nogle browsere står han direkte på hovedet :-))

En af de helt store traditioner i Vorupør, er årets Kræmmermarked. Endnu en gang er den gamle sportsplads rammen om markedet. Alle standede er markedet tydeligt op, og arrangørerne kan forventningsfulde gå i seng torsdag nat i forhåbning om at de tidligere års successer endnu en gang vil blive overgået.
Vi møder Kesse ved indgangen fredag middag, for at spørge om alt er gået planmæssigt med starten. Han er ovenud tilfreds og snakker straks om alle de glade gæster,der allerede de første timer er myldret ind på pladsen. 

Interessen i at være med som aktiv kræmmer er så stor, at ud af de 72 kræmmere,som sidste år deltog, valgte de 68 allerede sidste år at indbetale depositum for at være sikker på en plads igen i år.
Så selvom vi godt ved, at der løber en del afbud ind efterfølgende af forskellige årsager, så er det da dejligt med en god start.
Faktisk kan jeg fortælle at så sent som 9,30 idag (fredag) fik jeg et afbud. Jeg ringede til første på ventelisten. Det var et par fra Sjælland, som på grund af den manglende plads havde valgt at deltage i et andet marked på denne dato.
De ringede tilbage et kvarter senere: "vi har fundet flere varer og en ny stand - vi har pakket, og er på vej.!"
Det er da fantastisk at være så populær..

Kræmmere, der blandt andet tilbyder smarte taster håndsyet af møbelstof og aflagte skjorter. Med stor stolthed klapper manden sig på maven og garanterer, at der er god plads i taskerne.

der prøves og vælges

der handles

og handelen er afsluttet

Nu kommer der lige en lille afbrydelse i interviewet. Kesse har nemlig tilbudt at kigge efter en stand, mens kræmmeren er væk et øjeblik. Jeg bliver derfor vidne til en både spændende og dramatisk forhandling om prisen på en spændende gul gravemaskine.

Moderen, som fører forhandlingen prøver, ud over de klassiske tricks med at påpege fejl og mangler, også at argumentere for at det er "svært med 2 små børn". 
Bunden i vejret på pungen viste at der var 10 kr. for lidt; men den gik heller ikke.
Jeg var lige ved at tilbyde at betale de sidste 10 kr., men Kesse havde gennemskuet, at de lå løst i lommen - og at det hele var en del af det spil, som hører med.
I øvrigt er det heller ikke let at køre en hård forhandling, mens drengen er i gang med at drømme og lege med den nye gravemaske.
(Tak til alle parter, for at jeg må genfortælle oplevelsen)

Inden jeg går videre ind på pladsen får jeg lige at vide at arrangørgruppen består af 7 personer, som har hvert sit ansvarsområde.

Pia er tilfreds med handelen indtil nu.

Lene i fuld gang med at tilpasse de hjemmelavede lædervarer.

Selv Peder er nødt til at bevæge sig rundt i småløb

Uden mad og drikke....

Selvfølgelig skal der forfriskninger til på et marked. Jeg bevæger mig derfor målrettet hen til pølsevognen for at høre lidt om salg og sortiment.
Det viser sig totalt umuligt at komme i kontakt med de 3 "pølsedamer", som knokler for at holde køen nede på et overskueligt niveau.
Ny strategi; jeg stiller op i en af køerne og råber så spørgsmålene ned gennem rækkerne. Der viser sig, at flere af de øvrige køkolleger også har noget, som de gerne vil spørge om. Så inden jeg kommer frem til lugen, har jeg fundet ud af at bestselleren er en fransk hotdog med fransk dressing og en cola som tilbehør. Bemandingen i vognen er klar til at lange 2.240 pølser over disken i løbet af weekenden.
Selvom jeg herved havde fået svar på de dybdegående spørgsmål, valgte jeg alligevel at købe en fransk hotdog med cola, og være en del af fællesskabet..

kø ved pølsevognen

den friske bemanding i vognen

Næste stop var hos de friske fyre i den kombinerede øl- og kaffebar.
Det foregår i det store telt for enden af pladsen, hvor der også er flere aktiviteter i løbet af weekenden.
Her var det ikke så meget travlhed, som ude ved pølserne.
Selvom rygterne siger, at det skyldes den noget anderledes bemanding, så tror jeg nu, at det mere skyldes tidspunktet på dagen.
I hvertfald var de lynhurtige til at skære kage og skænke kaffe, når der kom gæster.

Og når de på søndag har skænket over 1000 glas fadøl, så skal de nok være i topform.

Tjernobyl lejren kom forbi

Pludselig kommer børnene fra Tjernobyl lejren forbi i deres blå skjorter. De kommer smilende og syngende i to rækker igennem pladsen. Ved det store telt bliver de modtaget af Kesse, som byder på chips, sodavand og en gavepose til hver.

Ingen tvivl om at børnene har haft en god dag. De havde tidligere været i Akvariet, spist burgere hos Klochs, softice på Vesterhavscafeen og været rundt i byen for at synge for de øvrige sponsorer fra Vorupør.
De vil sove godt i aften.

Med denne sidste oplevelse begav jeg mig hjemad igen, med masser af tanker om det store arbejde, der ligger bag sådant et arrangement.
Gad vide om ikke der er 50-100 frivillige,som gir en hånd med, for at det hele kan lykkes.
Hvor flot det er at de handlende i byen betaler annoncer til arrangementet, som en del af byens markedsføring.
Hvor flot det er at kræmmerudvalget hvert år donerer en del af overskuddet til byens børn og unge.
Det er den slags sammenhold, der gør Vorupør til et rart sted at bo.

Lad os håbe, at der kommer 10.000 gæster, som er det ambitiøse mål, som arrangørerne har sat op.

Også parkeringen er der helt styr på