24-07-2019
Da bestyrelsen for Fribørnehuset meldte ud, at nu hvor indsamlingen havde rundet 220.000 kr., ville man sætte arbejdet i gang, var der sikkert mange, som dels synes, at det er mange penge, og dels at det bliver spændende at kigge lidt ind i det spændende projekt.
Vorupør.dk tog derfor på kiggetur for at sondere.
Jeg fik en god snak med de 3 legepladseksperter fra Elmerhøj Byg og Montage. Firmaet er specialiseret i at opstille professionelle legepladser fra Kompan.
Faktisk var de lige blevet færdige med at etablere en stor legeplads i Hasseris, inden turen gik til Vorupør.
Her er der sat en uge af til de mange spændende områder, som skal udgøre den nye legeplads her.
Jeg fik de 3 håndværkere, Jørgen, Jan og Martin, til at vise rundt og forklare.
Turen startede på bagsiden af huset, hvor de mindste holder til. Her er det første stativ samlet og sat op. Et godt og stabilt stativ, som kan flyttes rundt af voksne; men som alligevelstår urokkeligt fast, når børnene benytter det. - smart..!!
Da vi kommer på den anden side af huset og kigger på en enorm mængde dele - lige fra store bjælker og massive rør til samlestykker og 1000-vis af forskellige smådele, griner Martin og sider: "det er fuldstændig som at samle møbler fra Ikea, der er bare lidt flere smådele."
Jeg gennemskuer hurtigt, at de er grovsorterede, og spørger stille om de så er blevet leveret sådan.
"nej, vi startedemed at sortere til de forskellige aktiviteter; ellers kan det godt blive lidt uoverskueligt."
Ud over aktivitetstårnet og nyt gyngestativ kommer der også "leg på bakketoppen", tankstation og små oaser.
Og så kommer der sikkert mere, som jeg ikke kan huske efter den hurtige rundvisning.
Du vil senere kunne læse mere her på siden; og vi vil selvfølgelig også være til stede, når pladsen skal indvies.