Nyheder

SIKKE EN SÆSONSTART...

Monday, April 9, 2018

Vejrudsigterne var ikke for lovende, der var udsigt til kuldegrader og sne - det tog dog en drejning og Påske vejret tog os alle med storm. Solskin og blå himmel - nogle dage kunne frokosten endda nydes udendørs. Byen vrimlede med folk fra nær og fjern og de lokale erhversdrivende melder alle tilbage om en succesfuld sæson start.

Der er sket meget i Vorupør det sidste år og især et stort arrangement, nemlig VM i SUP, har givet ekstra opmærksomhed til byen og området. Det er som om at folk efter at have fulgt arrangementet i medierne, føler at de på en eller anden måde "kender" stedet nu og føler de har en form for tilhørsforhold nu. Nogle spår at Vorupør er/bliver det nye Løkken, det vil tiden kun vise. Uden tvivl er vi alle super stolte over vores lille perle ved Vesterhavet, der er ingen steder som her.

Der sker i den grad også meget i denne sæson, nye butikker, restauranter, iværksættere m.fl. viser interesse for vores skønne by og det kombineret med det eksisterende bidrager alt sammen til at vi er mere attraktive. Der kommer flere og flere småbørns familier og unge mennesker til, der alle ønsker en fremtid her - et kæmpe kompliment til vores skønne lille by.

Påsken faldt tidligt i år og nu er der lidt "ro" på indtil det hele går løs til sommer. Tiden bruges til at "finpudse" og køre det sidste klar, inden byen "væltes" af turister og andre besøgende i sommersæsonen. 

En gangske særlig følelse, vi er alle ved at være klar til at turisterne kommer igen.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok