Nyheder

Det nye Nationalparkcenter

03-04-2019

Det er en afsløring, som rigtig mange har set frem til i lang tid. Opbakningen til Nationalparken er massiv, og de mange ambassadører riundt omkring i Thy, glædede sig til at se om vinderen af arkitektkonkurrencen nu også havde ramt det, som vi forbinder med vores natur, og som vi har lyst til skal være portalen til vores specielle natur. Det havde da også fået så mange interesserede til at møde op, at madpakkehuset var stuvende fuld, da Torben Juul-Olsen bød velkommen.

Resultatet er et center, der passer ind i landskabet, og signalerer bindeled mellem natur, kultur og befolkning. Man fjerner klitten bag toiletbygningerne foran Fiskercompagniet, bygger en stor rå betonbygning og placerer klitten igen ovenpå. Selv lokalerne bliver i beton med sand og natur så det falder ind i landskabet og knytter bygning og natur sammen. Der bliver 3 store indgange, som samtidig fungerer som udkigshuller ud af lokalet. En af indgangene er mod havet og landingspladsen (kultur), en er mod Nationalparken (natur) og den sidste er mod Vesterhavsgade i byen (befolkning). Det bliver en åben indretning, som er nem at komme ind i og gå igennem.

Det blev klappet rigtig meget under afsløringen, hvilket tyder på at arkitekterne og hele dommerkomiteen har trukket beslutninger, som passer godt til de forventninger og forhåbninger, som de fremmødte havde.
Og så blev der skålet i Champagne og spist kransekage, mens vi glæder os til næste skridt. 

REKLAME

Stenbjerg Camping Sol og Strand Altibox Boutique Melange westwind_logo_354x173.jpg siggeline-logo.jpg Vø Kraft VarmeVærk fiskecomp_detailsalg.jpg vorupor feriehuse.jpg sparekassen-thy-354x173px-web.jpg Thy VVS Nørvo Vorupør Camping.jpg Per Pedersen feriepartner.jpg stangmasken.jpg Meny nybolig-logo.jpg Sparekassen Thy Vø Pilleovne logo-footsie.jpg Museum Thy