Dansk
GODT NYTÅR - søndag - 03-01-2010

GODT NYTÅR til alle brugere af denne portal!
 
Så er vi startet på et nyt og spændende år med masser af udfordringer og aktiviteter i Vorupør. Et kik fremad giver et godt indtryk af de mange forskellige aktiviteter og projekter der er sat i søen i Vorupør og der er stor grund til optimisme i Vorupør – byen der vil frem ad.
 
Udviklingsplan for Vorupør – Processen med at samle de mange tiltage i Vorupør i en samlet udviklingsplan, er sat i gang.
 
”Det gode Liv/Mulighedernes land” Realdania projekt – Arkitekt konkurrencen er nu nede på tre forslag.
 
Ny Legeplads – Der er fundet midler, igangsættes til foråret.
 
Kølehuset og Fiskeriforeningens ejendom – der søges for tiden midler til en omfattende renovering.
 
Vorupør Fritids- og aktivitetscenter – kører på lavt blus, svært at få sommerhusejerne i tale. 
Der ligger for tiden en ansøgning hos indenrigs- og socialministeriet om tilskud til at få gennemført den behovsanalyse, som kommunen kræver for at gå ind i flere drøftelser om evt. kommunal medfinansiering af det store projekt. Svaret på denne ansøgning forventes sidst i marts 2010.

Vorupør.dk
- Portalen kører godt men den er hårdt ramt af spam på Kramkisten og Opslagstavlen, en ny løsning kommer i 2010. WebCam indstillingen justeres hele tiden så det tilfredsstiller så mange som muligt – liv på Landingspladsen.
 
WestWind i det gamle Vorupør Fisk, ny stor butik med Surfudstyr, tøj, fiskegrej m.v. åbner hvis alt går vel før påske 2010.
 
Vesterhavsbageriet – som bekendt brændte det i november 2008, det viser sig nu at en gruppe lokale - Flemming Yde Larsen fra Købmand Hillgaard, entreprenør Allan Thomsen og elektriker Tonny Sørensen har overtaget Brandtomten. De starter nu med at jævne den med jorden og bygge fem nye butikker istedet.
 
Markedsføring af Vorupør – et privat projekt/initiativ der handler om "oplevelsesøkonomi" - produkter/oplevelser/aktiviteter som sælges gennem en historie, i det her tilfælde en historie fra Vorupør.
 
T 284 Maagen – vil fra 2010 sejle med lystfiskere som det er tilfældet i dag med T248
 
2009 har været spændende men det gode er, at 2010 bliver endnu mere spændende!
 
GODT NYTÅR
Vorupør Erhvervsforening                                                                    Ref. WebMaster TJ


Tilbage